William Ogburn: On Culture and social Change
– The cultural lag as theory
En kulturel forskydning opstår, når den ikke-materielle kultur har svært ved at indhente de nye ma-terielle forhold. Altså forandres den materielle kultur hurtigere end den ikke-materielle, og således opstår der en forskydning i forhold til den tidligere balance. Sondring mellem materiel og ikke-materiel kultur minder om den marxistiske sondring mellem basis og overbygning samt om Freuds sondring mellem drømmens manitestation og det latente. Hos Ogburn opstår divergensen i en for-skydning i tid, hvor den hos Marx opstår i forvrængning og hos Freud i en fortrængning. Ogburn opstiller fire krav som må være opfyldt før, der er tale om en kulturel forskydning:
1. Der skal kunne identificeres mindst to variable
2. Det skal påvises at disse to variable har været i balance
3. Det skal påvises at den ene variable har forandret sig, mens den anden ikke har – eller en har for-andret sig i større grad end den anden
4. Når variablene har forandret sig, er der en mindre tilfredsstillende balance de to imellem end der var tidligere.
Det skal dog tilføjes, at Ogburn ikke er teknodeterministisk men pointerer, at når man ser på vesten, står teknologien og det videnskabelig så centralt, at det næsten ser ud som en universel lov. Fordi det er her vi har lagt størstedelen af vores indsats. Men det vil se teknodeterministisk ud, fordi så-dan er vores verdensbillede indrettet.
David Edgerton: The Shock of the Old: Technology and Global History Since 1900
Edgerton vil gerne have vendt vores tankegang om, når vi tænker på opfindelser og teknologi. Han mener ikke, at vi bør datere opfindelser og teknologier efter, hvornår de bliver opfundet, men i ste-det for se på hvornår de bliver brugt. Han vil skrive historien om, så det bliver en brugerbaseret hi-storie om teknologi. På den måde vil vi få en anden opfattelse af det moderne samfund.
I den brugerbaserede historie over teknologi vil forskellige teknologier og opfindelser dukke op og forsvinde i en stor blanding, da vi både arbejder med og bruger gamle og nye ting. Nogle opfindel-ser vil altså glide ud, mens andre vil komme til. Hvis man skriver teknologihistorien om til en bru-gerbaseret historie, vil det blive en mere global og fyldestgørende historie, idet den inkluderer alle de steder i verden, som bruger teknologi, og ikke kun dem der opfinder det. Dette kan vise, hvad der er den vigtigste eller mest brugte teknologi i verden. Edgerton vil ligeledes gerne have, at historien indeholder udviklingen af forskellige teknologier, som f.eks. informationsteknologien, som strækker sig over telegraf, telefon, radio, tv og internet. Vi skal altså være bevidste om, at fortiden har en indvirkning på fremtiden.
Raymond Williams: The Technology and the Society
(Britisk teaterhistoriker og kulturkritiker (og marxist)).
Williams diskuterer hvorvidt teknologien er årsag til samfundsudviklingen, eller om teknologien er en effekt af samfundsudviklingen (”hønen-og-ægget-diskussion”). Ud fra denne diskussion giver Williams en kritisk analyse af tv’et som en kulturel teknologi. Herunder analyserer Williams, at tv’et bl.a. har ændret den sociale kommunikation, formen af samfundet pga. ny fysisk mobilitet, centraliseret holdninger, gjort mennesket passivt m.m. Han påpeger, at udviklingen nok havde været den samme uden tv’et – vi ville stadig blive manipuleret med og meningsløst underholdt, bare på en anden måde.
Han mener ligeledes, at der foregår en vekselvirkning mellem teknologi og behov. Udviklingen af teknologier bliver både udviklet som løsning på nogle særlige problematikker der opstår i samfundet, men er samtidig også med til at transformere samfundet. Han bruger blandt andet eksemplet med broadcasting af både tv og radio som et socialt produkt af et behov eller tendens i samfundet. Folks liv begyndte at blive mere mobilt, men alligevel var det private i hjemmet vigtigt. Tv’et kunne relativt billigt transmittere en begivenhed eller hændelse, men uden direkte betaling per seer i stuerne blev det alligevel dyrt, og et system som licens syntes nødvendigt. Diskussionerne omkring kontrol gennem licens er store og effekten af teknologi er et nyt og centralt socialt kompleks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar