Overvågning og magt

Michel Foucault
- Discipline & Punish

I denne tekst gennemgår Foucault, med udgangspunkt i dokumenter fra slutningen af det 17. Århundrede, nøgternt de dominerende disciplineringsformer fra slutningen af 1600tallet, og op gennem moderniteten til det senmoderne (efterkrigstiden). Her fremgår det, hvordan man med pestangreb over hele byer fik magt over folk gennem permanent fysisk registrering, opdeling og kontrol. Før pesten havde spedalskheden givet anledning til at udvikle fangenskab og karantæneformer, men det var pesten, der gav grobund og legitimerede den permanente overvågning og magtudøvelse.


Foucault introducerer ligeledes Bentham's idé om fængslet Panopticon. I dette fængsel adskiller man de indsatte i enkelte celler fordelt rundt i fængslets cirkulære periferi. I hver celle placeres et vindue i muren ud mod omverdenen og i muren ind mod gården, hvor et vagttårn er centreret. På denne måde vil alle celler være oplyst, og principielt kan én vagtpost i tårnet overvåge hver en detalje i cellerne. Den indsatte ved ikke, hvem, hvor og hvornår, der overvåges, hvorimod borgeren førhen var bevidst om overvågningens karakter. Det er altså nu den blotte tanke om allestedsnærværende potentiel kontrol, der får den indsatte til at ligge under for magten.
Synlighed og uvidenhed bliver statens nye middel til magt, og således er Panopticon den arkitektoniske udformning af den idéelle magtudfoldelse, hvormed de få overvåger og kontrollerer de mange.
Idéen har gennem moderniteten i forskellig grad været implementeret i offentlige institutioner som skolevæsnet, sygehusvæsnet, politiet og det organiserede militær.

Teksten her kan ses som en klassisk grundtekst for temaet. Generelt opfatter Foucault objektivt magt som en produktiv faktor frem for en ren tvangskraft.

Brian Bloomfield

- In the right place at the right time: electronic tagging and problems of social order/disorder

Bloomfield kigger her nærmere på forholdet mellem teknologisk overvågning og løsning af sociale problemer. Han berører problematikken omkring overvågning som en virtuel magt, der ved sin forebyggende tilstedeværelse er med til at undertrykke sociale uorden.

Han fokuserer især på overvågningsmetoden kaldet ”electronical tagging”, hvor alt lige fra mennesker til fysiske objekter registreres elektronisk med henblik på at holde styr på, hvor personen eller objektet befinder sig. Bloomfield forholder sig som udgangspunkt negativt til denne form for overvågning, men

forsøger dog alligevel at sætte sig ud over den negative tilgang, og i stedet finde positive argumenter, der kunne tale for overvågningen.

Han opstiller derfor overvågningen, som et middel til opretholdelse af orden i samfundet; enten via forebyggende virkning eller via kontrol.

Jf. Habermas argumenterer Bloomfield for, at overvågning kan være med til at genoprette naturens orden, og derved gøre et samfund selvregulerende. Dette vil dog betyde, at samfundet bliver ”genopbygget” på elektronikkens principper.

Blandt andre positive argumenter for electronic tagging pointerer han, at det ikke skal ses som et onde, men derimod som en slags ”guardian angel”, der forhindrer børn i at blive bortført, kriminelle i at udøve kriminalitet, og demente i at forsvinde.

Han når gennem sin diskussion frem til, at spørgsmålet om overvågning altid vil være forbundet med en moralsk diskussion vedrørende, hvordan man ser på fænomenet. Bedst sagt af Bloomfield selv:

”Like any other technology electronic tagging is subject to interpretive flexibility: sinister and controlling or protective and productive, the meaning of electronic tagging is not determined by the technology but depends on who is representing it and their horizon of interpretation.”

David Lyon

- Surveillance, Visibility and Popular Culture

Ifølge David Lyon henter vi majoriteten af vores viden om overvågning fra populærkulturelle formater. Ved at sammenflette hovedargumenterne fra klassiske værker med mere moderne og alternative eksempler på overvågning, forsøger Lyon at diskutere begrebet i al sin ambiguitet. Lyons bidrag til diskussionen er dermed ikke en tendentiøs udlægning af, hvad overvågning er, men derimod eksempler på, hvad det kan være og hvordan det kan forstås.

De kreative erhverv – arbejde og felt.

Tiziana Terranova, “Free Labor: Producing Culture for the Digital Economy”, Social Text 18,2 (2000): 33-58.

Tziana Terranova beskriver arbejdskraftens kompleksitet i den digitale økonomi som ”free labour”. Dette skal ses i lyset af den lystbetonede produktion af gratis og åben software, men også ved deltagelse og diskussion i bl.a. maillister, som ikke længere udføres som lønnet arbejde, men som frivilligt arbejde blandt samfundets medlemmer. Her trækker Terranova på ideen om immateriel arbejdskraft, men understreger samtidig, at de økonomiske og kulturelle dynamikker omkring network society er struktureret omkring et materielt fundament. Terranova retter kritik mod Richard Barbrooks brug af ”the gift economy” som en forklaring på, hvordan "gifts of time" og idéer kan vælte kapital indefra. Hun mener, Barbrooks overvurderer gaveøkonomiens autonomi og påpeger, at begrebet ikke skal ses som et alternativ til kapitalisme, da free labour er strukturelt indlejret i kapitalismen. En vigtig pointe hos Terranova er således, at kapitalismen ikke tvinger sig ned over det kreative arbejde udført af frivillige entusiaster, men at kreativiteten tværtimod blomstrer frem i form af kulturelle produkter, der efterfølgende – og ofte frivilligt – kan indgå I det kapitalistiske kredsløb. Modsætningen mellem kapitalisme og kreativitet fremdyrket I “den sociale fabrik” er altså udvisket i senkapitalismen, hvor internettet følger kapitalismens logik og udvikler sig hastigt. Internettet er både en “gift economy” såvel som en del af kapitalismen, og med det kollektive samarbejde I fokus sættes der nu mere fokus på arbejdsprocessen frem for det færdige produkt.

John Hartley, “From the Consciousness Industry to the Creative Industries”, Media Industries: History, Theory, and Method (ed. Holt & Perren), Malden & Oxford: Blackwell, 2009, pp. 231-244.

Web 2.0 nødvendiggør en revurdering af mediestudier, hvor kulturelle og økonomiske traditioner forenes. Den kreative produktion kan ikke anskues ud fra traditionelle opfattelser af lønarbejde, og Hartley lægger derfor an til en begrebsafklaring. Han forkaster ”industry”, da han mener, begrebet har en række uheldige associationer til industrialiseringens udbytning af arbejdere. Hertil kommer, at forøgelsen af brugerrettet indhold sætter fokus på spørgsmålet om, hvad modtagere bruger medier til. Et spørgsmål, der første gang blev stillet i forbindelse med uses & gratifications-tilgangen, og som med nettes interaktivitet nu er yderst relevant igen. På denne baggrund mener han ikke, ”consumers” er en passende betegnelse, og han foreslår i stedet ”market” og ”agents”. For Hartley indfanger disse begreber i højere grad det decentrale og diffuse samspil, som er på spil mellem agenterne i den digitale økonomi. Herved får vi fokus på den kollektive kreativitet og vidensproduktion, som omgiver netværkssteder i dag. En produktion, som Hartley mener bør understøttes af en udbredelsen af digitale kundskaber.

Andrew Keen - den noble amatør

Andrew Keen:

Hvordan blogs, Myspace, Youtube og resten af vores bruger-orienterede medier ødelægger vores økonomi, kultur og vores værdier.

Den noble amatør

Andrew Keen er broadcaster, offentlig taler og forfatteren bag ”The Cult of the amateur”. Tidsskriftet beskriver, kort fortalt, hvorledes ’den noble amatør’ får æren for web 2.0 revolutionen og dertilhørende nyheder.

For Andrew er det dog ikke en ære, men snare en trussel for vort intellektuelle traditioner. Ifølge ham er den nuværende situation sammenlignelig med Rousseaus ’noble vilde’. Hermed menes, at de vilde folkeslag var uberørte af civilisationens degeneration og korruption, og dermed blev de genstand for pludselig fascination under den franske oplysningstid – ligesom de ’amatører’, der nu tilføjer viden på internettet.

Amatørisme bliver i dag fejret på internettet, hvilket er den bagvedliggende grund til, at Wikipedia og andre bruger-styrede sider kan få succes. Professionalismen bliver erstattet med amatøren – Harvard professoren erstattet med en uskolet person. Wikipedia hævder, at være skabt på demokratiske principper, eftersom alle har en stemme. Alle kan redigerer i indlæggene på siden og tilfører ny viden. Hvad er problemet så?

Jo, ifølge Keen er det kun den ’almindelige viden’, der bliver tilgængelig på siden, eftersom det kan være hvem som helst, der tilfører informationen. Endvidere kan man rent faktisk poste et indlæg under falsk identitet. Her nævnes brugeren ’Essjay’, en højt uddannet professor i teologi, som havde redigeret tusindvis af artikler. Det viste sig midlertidigt, at han ikke var professor, men en 24-årig gymnasieelev fra Kentucky. Hovsa.

Skaberen bag Wikipedia, Jimmie Wales, så dog ikke problemet heri:

To me, the key thing i getting it right. I don’t care if they’re a high school kid or a Harvard Professor”

Ydermere nævnes problemet omhandlende den manglende professionalisme i og med, at din profession egentlig ingen betydning har. Her gives eksemplet, hvor en ekspert i global opvarmning gentagne gange forsøgte at rette ukorrektheder i siderne på Wikipedia omhandlende global opvarmning med den konsekvens, at han blev ’straffet’ af Wikipedia. Ifølge siden forsøgte han at påtvinge andre sit synspunkt – straffen var at han nu kun kunne få adgang til siden én gang om dagen.

Keen påpeger her problemet i, at en ekspert på et emne bliver behandlet på samme niveau som et ”anonymt fjols”. Et fjols, man ikke kan vide, hvorvidt egentlig er en pingvin eller en toaster.

Tekster til 09/03 - 2011

John B. Thompson, kapitel 5:
Globaliseringen som sådan er ikke et nyt fænomen men startede allerede tilbage i 1830’erne med telegrafens udbredelse. Derudover tog den fart med de internationale nyhedsbureauers opblomstring nogle år senere, og yderligere sat i værk via elektromagnetiske bølger, hvor informationsoverførelser kunne fylde hurtigere end nogensinde før. Thompson definerer globaliseringen som aktiviteter, der finder sted på en næsten verdensomspændende arena, der ligeledes organiseres og koordineres efter en global målestok. Aktiviteterne involverer en gensidig afhængighed og de lokale aktiviteter i verden indretter sig således efter hinanden. Herbert Schillers teori, fremstillet i Mass Communication And American Empire, har særligt spillet en stor rolle for internationale kommunikationsforskninger. Schiller har det synspunkt, at de traditionelle kulturer gennem kommunikationens globalisering bliver ødelagt af vestlige værdiers indtrængen (herunder specielt store transnationale selskaber i USA). Thompson mener dog ikke at denne kritik er holdbar eftersom USA’s indflydelse (økonomisk derved kulturelt) er faldende i forhold til f.eks. Japan. Desuden ville det betyde at der skulle være en ”urørt” kulturarv som USA (vesten) kunne ødelægge. Thompson mener, at den har været berørt for længe siden.

Roger Silverstone, Media and Morality:
Silverstone eksemplificerer først og fremmest det, at man tager noget eller nogen ud af en kontekst og placerer det i en helt anden og ny sammenhæng som med den afghanske smed, der udtaler sig om 11. september i det amerikanske medie BBC. Kontrasterne stilles skrapt op, og vi får via de globale mediers udbredelse nu i højere grad mulighed for enten at kunne identificere os – eller tage afstand fra det vi ser. Vi er blevet verdensborgere med flere identiteter og tilhørsforhold, der gør os i stand til at interagere og forhold os til andre kulturer. Selvom noget er lokalt formidlet, er nutidens menneske i stand til at reflektere og sætte sig ud over den lokale formidling, netop i kraft af at vi lever i en globaliseret verden. En nyhed bliver gjort til en national konstruktion, der er tilpasset kultur og nationalitet. Medierne er en del af vores hverdag, men medierne kan heller ikke eksistere uden vores hverdag. Det er umuligt at forestille sig en globalisering uden medier. Medierne er et sted, hvor man konstruerer en moralsk orden. Derfor er det netop vores ansvar som medborgere, læsere osv. at være kritiske i den udlægning og viden, vi får præsenteret via medierne.

1. marts: Netværksbegrebet (deling, kollektiv kreativitet etc.)

The Network Society – From Knowledge to Policy
af Manuel Castells

Chapter 1:
Castells tekst handler hovedsagligt om Netværkssamfundet og dets opståen. Tekster bærer præg af en enorm indsamling af viden og den er bygget op om en masse eksempler og case studies.
Castell er en tidstypisk teoretiker for den sidste halvdel af halvfemsernes og hans tekster bærer præg af, at han skriver før ”.com-bobblen” (Citat Jan). Castell tror på en særlig type vækstideologi og er begejstret for netværket. Castell tager i denne tekst tråden op fra en række firser og halvfemser teorier, disse teorier introducerede begreber som Postindustriel og Postfordisme. Han argumenterer for at I mange af disse allerede eksisterende teorier, får læseren fornemmelsen af at man er på vej ind i et nyt paradigme. Man er altså på vej ind i noget, der kommer efter industrialiseringen, og fordismen. Mange af de begreber er negationsbegreber og langsom opstår nye begreber om det samfund vi går i møde, nemlig Informationssamfundet,Vidensamfundet.
Castell kritiserer følgelig disse to nye samfund for at opfatter ændringerne i samfundet som en ny vare der produceres - I stedet for industri producerer vi nu viden og informationer. Castell mener ikke at ændringen i samfundet sker bare fordi vi nu producerer viden. Han mener at der er en eller anden større strukturel sammenhæng.
Informationssamfundet står centralt i hans måde at tænke på, men han syntes der er mere i det end at vi bare har skiftet varen ud, fra industri til information.
Hans teori er ikke en afvisning af informationssamfundet, men bare en uddybning. Han mener at netværksamfundet er den bedste beskrivelse af hvad det er der sker… Han siger at de andre beskrivelser har fat i hvad der sker, men netværkssamfundet beskriver det ”bedst”. Nu er netværket rygraden i det sociale, og netværket er hele tiden i forandring.

Castells giver på side 3 i sin tekst en definition af netværksbegrebet:
”The socail structure resulting from the interaction between the new technological paradigm and social organization at large” (p.3). Det han siger er at netværkssamfundet ændrer alt hvad vi tidligere har set, der enorm velstand i form af industrien, men der foregår også meget digital kløgt. Det er denne kløgt, der gør at man kan begå sig i netværkssamfundet. den her verden og denne kløgt er både på et socialt niveau og på et globalt niveau.

Netværkssamfundet:
Castells nævner nogle kendetegn ved netværkssamfundet.
Økonimien  Bliver præget af nye teknologier og en ny type arbejde han kalder autonom videnarbejde. Det er en type arbejde, der foregår på en anden måde socialt end tidligere. Der er nu usikkerhed i samfundet og et større krag om mobilitet. Tidligere var alt mere bestem, men nu har alt en projektorienterede arbejdsform. Vi outsourcer opgaver, skrifter leverandører osv. Alt efter hvilket projekt der skal gennemføres.
Økonomien er tiltagende, men der er en langt højere orientering mod at økonomisk vækst bliver generet gennem flygtige penge og økonomien bliver mindre reguleret.

Det sociale: Det sociale liv bærer ifølge Castells præg af at være mere hypersocialitet, Castells mener altså ikke, at netværkssamfundet fører til isolation.

The network society is also manifested in the transformation
of sociability. Yet, what we observe is not the fading away of faceto-
face interaction or the increasing isolation of people in front of
their computers (p. 11.).

Individet: Individet i får en helt ny social karakter, det bliver nemlig en Netværksindividualist.

Kommunikations/medier: På mediefronten sker der det at der to ting en centralisering og en Decentralisering.
Centralisering dækker over at medierne samles i store klynger, som er styret af økonomiske interesser. Modsat kan folk nu få mere indflydelse (ikke som massemedier) dette er en decentralisering.
Der foregår en kamp om at definerer virkeligheden.

In the network society, virtuality is the foundation of
reality through the new forms of socialized communication (p. 14).

Politikken: På den politiske front sker der en stærk Personificering balndt polittikere, der er en kamp om tillid. Castells mener, at det politiske er blevet transformateret, der sker det at det handler meget om personer og for de enkelte politikere at vinde tillid og medietid.

However, the domination of the media space over people’s minds works through a fundamental mechanism: presence/absence of a message in the media space. Everything or everyone that is absent from this space cannot
reach the public mind, thus it becomes a non entity (p. 14).

Samtidigt med dette udfordres staten af de globale netværkssteder, disse kan man også kalde for en netværksstat.

Because the network society is global, the state of the network society
cannot operate only or primarily in the national context. It has to
engage in a process of global governance but without a global government (p. 15).


Benkler teksten

Benkler er positivt indstillet overfor ændringerne han observerer i samfundet. Hans påstand er, at vi ser et nyt stadie i det han kalder”information economy”, nemlig det han omtaler som ”network information economy”. Det karakteristiske ved denne, er en decentralisering af individuel handling som nu spiller en meget større rolle.
De billige priser på teknologi gør, at en stor del af verdens befolkning nu har adgang til dem og derfor står for en del af den produktionen af kultur og information.
Afskaffelsen af de fysiske barrierer for produktion af viden, har gjort at ”human creativity” og ”economics of information” er kernerne i det nye samfund.
Netværkssamfundet danner bund for at konstruerer nogle af de betingelser der skal til for at skabe retfærdighed og menneskelig udvikling.
Det er samarbejdet på tværs af afstand og muligheden for at udvikle gratis produkter i fællesskab, som Benkler fokuserer på.
Ønsker en effektiv, liberal stat der har potentiale til at spille en konstruktiv rolle i udviklingen af netværket. Den skal tilpasse sin politik til ”non-market” produkter så den kan drage nytte af dem. Det vigtige ved netværksstaten er effektiviteten af, og hvor central en rolle individets og den kollektive handling spiller.

Fred Turner: Where the Counterculture Met the New Economy: Revisiting WELL and the Origin of Virtual Community

WELL = Whole Earth ’Lectronic Link

Turner tager udgangspunkt i Rehingold og hans artikel om WELL
o Rehingold: ”rediscover the power of cooperation, turning cooperation into a game, a way of life—a merger of knowledge capital, social capital, and communion.”

60’erne og 70’ernes mediekultur:
o Netværk var ”Systemet” = en eller anden magtelite, som trak i trådene.
o Netværksbegrebet et udtryk for ulighed og eksklusion.
o Netværksbegrebet dukker op i:
o Systemteorien (militærindustri i USA)
o Internettet/medie infrastrukturen

o Værdierne omkring nye mediekulturer har en konkret betydning for udviklingen af infrastrukturen.
o Mediekulturen befordrer nogen værdier om fællesskabet.
o 60’ernes retorik gennemsyrer den måde vi opfatter medier på i dag.
o Teknologi er forbundet med en dominans (industriel logik – proprietær, ejerskab) – centralistisk, hierarkisk billede.
o Computeren er upersonlig, den fratager os identitet og fri vilje.
o Forkærlighed for nære teknologier som form for værktøj.
o Systemteoretikerne havde kontakt med den venstreteknologiske udvikling.


Stewart Brand og Whole Earth Catalog – anmeldelser og diskussioner af teknologiske produkter:
“It also established a relationship between information technology, economic activity, and alternative forms of community that would outlast the counterculture itself and become a key feature of the digital world.”

WEC blev det første “netværks forum”: “it offered a venue in which members of multiple geographically dispersed groups could communicate with one another and in doing so come to see themselves as members ofa single social network”

Netværks forummet mindede om forskernes made at dele viden: “it was a media formation around which individuals gathered and collaborated without relinquishing their attachment to their home networks (…) it was also a place within which new networks were built, not only for social purposes but also for the purpose of accomplishing work”

WEC blev inspirationen til den online version the WELL: “WELL became a forum within which geographically dispersed individuals could build a sense of nonhierarchical, collaborative community around their interactions.”

The WELL introducerede ligesom WEC netværkskonceptet I forbindelse med arbejdsmarkedet: “the WELL became a place to exchange the information and build the social networks on which their future employment depended.”
(…)
“Much like the Whole Earth Catalog,the WELL became a forum within which information exchange, community building, and economic activity took place simultaneously.”

I 60’erne opstår et nyt syn på hvordan man indgår sociale relationer og skaber økonomi med teknologien som værktøj.

WELL gjorde online social kommunikation relevant I et økonomisk sammenhæng: “the virtual community that emerged on the WELL not only modeled the interactive possibilities of computer- mediated communication but also translated a countercultural vision of the proper relationship between technology and sociability into a resource for imagining and managing life in the network economy.”

Man kan kalde WEC et tegn på begyndelsen til forbrugersamfundet – dog tjente magasinet ikke penge på at promovere produkterne.

The New Left: En social bevægelse skabt af hvide collegestuderende fra Berkeley

Modkulturen:
o Reaktion på den Kolde Krig og Vietnamkrigen
o Stærkt imod det militærindustrielle kompleks (netværket opfattes som en decentralt, flad struktur)
o Modkulturen som antikapitalistisk – men tyder ikke på en kultur, som var imod økonomisk måde at omgå teknologi.

Modkulturen: “The second bubbled up from a wide variety of cold war-era cultural
springs, including beat poetry and fiction, Zen Buddhism, action painting,
and,by the mid-1960s,encounters with psychedelic drugs.”

Både New Left og Modkulturen ønskede at ændre bureaukratiet som reaction på den kolde krig og Vietnam krigen: “the key to social transformation lay not in changing a political regime but
in changing the consciousness of individuals.”

Bureaukratisk, hierakisk system vs. New Communalist

WEC formulerede New Communalist bevægelsen med papir og blæk.

WEC var modkulturens principper som paradoksalt nok blev sat I system – det var et middle til samhørighed med ens omverden på linje med LSD: “Even as counterculturalists rebelled against the hierarchies of government, big business, and formal education, and even as they each developed an individual realm of“intimate, personal power,”they also helped construct an informational representation of the larger community to which they belonged.”

Med WELL opstod online brugergenereret inhold (takket være Brand): “Although he did not put the Catalogon line,Brand did bring two ofits essential features to the project: a rich mix of technical, countercultural, and journalistic communities, and a management ethos derived from a blend of countercultural politics and systems theory.”

Målsætningerne for WELL:
1.That it be free.This was a goal,not a commitment.We knew it
wouldn’t be exactly free but it should be as free (cheap) as we
could make it....
2.It should be profit making....After much hard,low-paid work
by Matthew and Cliff,this is happening.The WELL is at least one
ofthe few operating large systems going that has a future.
3.It would be an open-ended universe....
4.It would be self-governing....
5.It would be a self-designing experiment....The early users were
to design the system for later users.The usage ofthe system would
co-evolve with the system as it was built....
6.It would be a community,one that reflected the nature of Whole
Earth publications.I think that worked out fine.
7.Business users would be its meat and potatoes.Wrong....

WELL blev det første online netværks forum: “it offered a medium through which geographically dispersed members of separate networks could write to one another, create a textual record of their interactions, and so begin to build a sense of shared consciousness and collectivity.”

The WELL genoprettede en kollektiv følelse (eksemplevis som den fra The Farm), som ellers var forsvundet 10 år tidligere: “the WELL represents the establishment of a countercul- tural ideal: a nonhierarchically organized social form in which scattered individuals are linked to one another by an information technology and through it the experience of a shared mindset.”

60’ernes hippie mentalitet skabte en samhørighedsfølelse: “interconnection could become the basis for a new social order—nonhierarchical, intimate, and free of the bureaucratic mindset that many thought plagued mainstream America”

Teksten er god til at pege på forestillingen om det ikke-proprietære.