The Network Society – From Knowledge to Policy
af Manuel Castells
Chapter 1:
Castells tekst handler hovedsagligt om Netværkssamfundet og dets opståen. Tekster bærer præg af en enorm indsamling af viden og den er bygget op om en masse eksempler og case studies.
Castell er en tidstypisk teoretiker for den sidste halvdel af halvfemsernes og hans tekster bærer præg af, at han skriver før ”.com-bobblen” (Citat Jan). Castell tror på en særlig type vækstideologi og er begejstret for netværket. Castell tager i denne tekst tråden op fra en række firser og halvfemser teorier, disse teorier introducerede begreber som Postindustriel og Postfordisme. Han argumenterer for at I mange af disse allerede eksisterende teorier, får læseren fornemmelsen af at man er på vej ind i et nyt paradigme. Man er altså på vej ind i noget, der kommer efter industrialiseringen, og fordismen. Mange af de begreber er negationsbegreber og langsom opstår nye begreber om det samfund vi går i møde, nemlig Informationssamfundet,Vidensamfundet.
Castell kritiserer følgelig disse to nye samfund for at opfatter ændringerne i samfundet som en ny vare der produceres - I stedet for industri producerer vi nu viden og informationer. Castell mener ikke at ændringen i samfundet sker bare fordi vi nu producerer viden. Han mener at der er en eller anden større strukturel sammenhæng.
Informationssamfundet står centralt i hans måde at tænke på, men han syntes der er mere i det end at vi bare har skiftet varen ud, fra industri til information.
Hans teori er ikke en afvisning af informationssamfundet, men bare en uddybning. Han mener at netværksamfundet er den bedste beskrivelse af hvad det er der sker… Han siger at de andre beskrivelser har fat i hvad der sker, men netværkssamfundet beskriver det ”bedst”. Nu er netværket rygraden i det sociale, og netværket er hele tiden i forandring.
Castells giver på side 3 i sin tekst en definition af netværksbegrebet:
”The socail structure resulting from the interaction between the new technological paradigm and social organization at large” (p.3). Det han siger er at netværkssamfundet ændrer alt hvad vi tidligere har set, der enorm velstand i form af industrien, men der foregår også meget digital kløgt. Det er denne kløgt, der gør at man kan begå sig i netværkssamfundet. den her verden og denne kløgt er både på et socialt niveau og på et globalt niveau.
Netværkssamfundet:
Castells nævner nogle kendetegn ved netværkssamfundet.
Økonimien Bliver præget af nye teknologier og en ny type arbejde han kalder autonom videnarbejde. Det er en type arbejde, der foregår på en anden måde socialt end tidligere. Der er nu usikkerhed i samfundet og et større krag om mobilitet. Tidligere var alt mere bestem, men nu har alt en projektorienterede arbejdsform. Vi outsourcer opgaver, skrifter leverandører osv. Alt efter hvilket projekt der skal gennemføres.
Økonomien er tiltagende, men der er en langt højere orientering mod at økonomisk vækst bliver generet gennem flygtige penge og økonomien bliver mindre reguleret.
Det sociale: Det sociale liv bærer ifølge Castells præg af at være mere hypersocialitet, Castells mener altså ikke, at netværkssamfundet fører til isolation.
The network society is also manifested in the transformation
of sociability. Yet, what we observe is not the fading away of faceto-
face interaction or the increasing isolation of people in front of
their computers (p. 11.).
Individet: Individet i får en helt ny social karakter, det bliver nemlig en Netværksindividualist.
Kommunikations/medier: På mediefronten sker der det at der to ting en centralisering og en Decentralisering.
Centralisering dækker over at medierne samles i store klynger, som er styret af økonomiske interesser. Modsat kan folk nu få mere indflydelse (ikke som massemedier) dette er en decentralisering.
Der foregår en kamp om at definerer virkeligheden.
In the network society, virtuality is the foundation of
reality through the new forms of socialized communication (p. 14).
Politikken: På den politiske front sker der en stærk Personificering balndt polittikere, der er en kamp om tillid. Castells mener, at det politiske er blevet transformateret, der sker det at det handler meget om personer og for de enkelte politikere at vinde tillid og medietid.
However, the domination of the media space over people’s minds works through a fundamental mechanism: presence/absence of a message in the media space. Everything or everyone that is absent from this space cannot
reach the public mind, thus it becomes a non entity (p. 14).
Samtidigt med dette udfordres staten af de globale netværkssteder, disse kan man også kalde for en netværksstat.
Because the network society is global, the state of the network society
cannot operate only or primarily in the national context. It has to
engage in a process of global governance but without a global government (p. 15).
Benkler teksten
Benkler er positivt indstillet overfor ændringerne han observerer i samfundet. Hans påstand er, at vi ser et nyt stadie i det han kalder”information economy”, nemlig det han omtaler som ”network information economy”. Det karakteristiske ved denne, er en decentralisering af individuel handling som nu spiller en meget større rolle.
De billige priser på teknologi gør, at en stor del af verdens befolkning nu har adgang til dem og derfor står for en del af den produktionen af kultur og information.
Afskaffelsen af de fysiske barrierer for produktion af viden, har gjort at ”human creativity” og ”economics of information” er kernerne i det nye samfund.
Netværkssamfundet danner bund for at konstruerer nogle af de betingelser der skal til for at skabe retfærdighed og menneskelig udvikling.
Det er samarbejdet på tværs af afstand og muligheden for at udvikle gratis produkter i fællesskab, som Benkler fokuserer på.
Ønsker en effektiv, liberal stat der har potentiale til at spille en konstruktiv rolle i udviklingen af netværket. Den skal tilpasse sin politik til ”non-market” produkter så den kan drage nytte af dem. Det vigtige ved netværksstaten er effektiviteten af, og hvor central en rolle individets og den kollektive handling spiller.
Fred Turner: Where the Counterculture Met the New Economy: Revisiting WELL and the Origin of Virtual Community
WELL = Whole Earth ’Lectronic Link
Turner tager udgangspunkt i Rehingold og hans artikel om WELL
o Rehingold: ”rediscover the power of cooperation, turning cooperation into a game, a way of life—a merger of knowledge capital, social capital, and communion.”
60’erne og 70’ernes mediekultur:
o Netværk var ”Systemet” = en eller anden magtelite, som trak i trådene.
o Netværksbegrebet et udtryk for ulighed og eksklusion.
o Netværksbegrebet dukker op i:
o Systemteorien (militærindustri i USA)
o Internettet/medie infrastrukturen
o Værdierne omkring nye mediekulturer har en konkret betydning for udviklingen af infrastrukturen.
o Mediekulturen befordrer nogen værdier om fællesskabet.
o 60’ernes retorik gennemsyrer den måde vi opfatter medier på i dag.
o Teknologi er forbundet med en dominans (industriel logik – proprietær, ejerskab) – centralistisk, hierarkisk billede.
o Computeren er upersonlig, den fratager os identitet og fri vilje.
o Forkærlighed for nære teknologier som form for værktøj.
o Systemteoretikerne havde kontakt med den venstreteknologiske udvikling.
Stewart Brand og Whole Earth Catalog – anmeldelser og diskussioner af teknologiske produkter:
“It also established a relationship between information technology, economic activity, and alternative forms of community that would outlast the counterculture itself and become a key feature of the digital world.”
WEC blev det første “netværks forum”: “it offered a venue in which members of multiple geographically dispersed groups could communicate with one another and in doing so come to see themselves as members ofa single social network”
Netværks forummet mindede om forskernes made at dele viden: “it was a media formation around which individuals gathered and collaborated without relinquishing their attachment to their home networks (…) it was also a place within which new networks were built, not only for social purposes but also for the purpose of accomplishing work”
WEC blev inspirationen til den online version the WELL: “WELL became a forum within which geographically dispersed individuals could build a sense of nonhierarchical, collaborative community around their interactions.”
The WELL introducerede ligesom WEC netværkskonceptet I forbindelse med arbejdsmarkedet: “the WELL became a place to exchange the information and build the social networks on which their future employment depended.”
(…)
“Much like the Whole Earth Catalog,the WELL became a forum within which information exchange, community building, and economic activity took place simultaneously.”
I 60’erne opstår et nyt syn på hvordan man indgår sociale relationer og skaber økonomi med teknologien som værktøj.
WELL gjorde online social kommunikation relevant I et økonomisk sammenhæng: “the virtual community that emerged on the WELL not only modeled the interactive possibilities of computer- mediated communication but also translated a countercultural vision of the proper relationship between technology and sociability into a resource for imagining and managing life in the network economy.”
Man kan kalde WEC et tegn på begyndelsen til forbrugersamfundet – dog tjente magasinet ikke penge på at promovere produkterne.
The New Left: En social bevægelse skabt af hvide collegestuderende fra Berkeley
Modkulturen:
o Reaktion på den Kolde Krig og Vietnamkrigen
o Stærkt imod det militærindustrielle kompleks (netværket opfattes som en decentralt, flad struktur)
o Modkulturen som antikapitalistisk – men tyder ikke på en kultur, som var imod økonomisk måde at omgå teknologi.
Modkulturen: “The second bubbled up from a wide variety of cold war-era cultural
springs, including beat poetry and fiction, Zen Buddhism, action painting,
and,by the mid-1960s,encounters with psychedelic drugs.”
Både New Left og Modkulturen ønskede at ændre bureaukratiet som reaction på den kolde krig og Vietnam krigen: “the key to social transformation lay not in changing a political regime but
in changing the consciousness of individuals.”
Bureaukratisk, hierakisk system vs. New Communalist
WEC formulerede New Communalist bevægelsen med papir og blæk.
WEC var modkulturens principper som paradoksalt nok blev sat I system – det var et middle til samhørighed med ens omverden på linje med LSD: “Even as counterculturalists rebelled against the hierarchies of government, big business, and formal education, and even as they each developed an individual realm of“intimate, personal power,”they also helped construct an informational representation of the larger community to which they belonged.”
Med WELL opstod online brugergenereret inhold (takket være Brand): “Although he did not put the Catalogon line,Brand did bring two ofits essential features to the project: a rich mix of technical, countercultural, and journalistic communities, and a management ethos derived from a blend of countercultural politics and systems theory.”
Målsætningerne for WELL:
1.That it be free.This was a goal,not a commitment.We knew it
wouldn’t be exactly free but it should be as free (cheap) as we
could make it....
2.It should be profit making....After much hard,low-paid work
by Matthew and Cliff,this is happening.The WELL is at least one
ofthe few operating large systems going that has a future.
3.It would be an open-ended universe....
4.It would be self-governing....
5.It would be a self-designing experiment....The early users were
to design the system for later users.The usage ofthe system would
co-evolve with the system as it was built....
6.It would be a community,one that reflected the nature of Whole
Earth publications.I think that worked out fine.
7.Business users would be its meat and potatoes.Wrong....
WELL blev det første online netværks forum: “it offered a medium through which geographically dispersed members of separate networks could write to one another, create a textual record of their interactions, and so begin to build a sense of shared consciousness and collectivity.”
The WELL genoprettede en kollektiv følelse (eksemplevis som den fra The Farm), som ellers var forsvundet 10 år tidligere: “the WELL represents the establishment of a countercul- tural ideal: a nonhierarchically organized social form in which scattered individuals are linked to one another by an information technology and through it the experience of a shared mindset.”
60’ernes hippie mentalitet skabte en samhørighedsfølelse: “interconnection could become the basis for a new social order—nonhierarchical, intimate, and free of the bureaucratic mindset that many thought plagued mainstream America”
Teksten er god til at pege på forestillingen om det ikke-proprietære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar