Overvågning og magt

Michel Foucault
- Discipline & Punish

I denne tekst gennemgår Foucault, med udgangspunkt i dokumenter fra slutningen af det 17. Århundrede, nøgternt de dominerende disciplineringsformer fra slutningen af 1600tallet, og op gennem moderniteten til det senmoderne (efterkrigstiden). Her fremgår det, hvordan man med pestangreb over hele byer fik magt over folk gennem permanent fysisk registrering, opdeling og kontrol. Før pesten havde spedalskheden givet anledning til at udvikle fangenskab og karantæneformer, men det var pesten, der gav grobund og legitimerede den permanente overvågning og magtudøvelse.


Foucault introducerer ligeledes Bentham's idé om fængslet Panopticon. I dette fængsel adskiller man de indsatte i enkelte celler fordelt rundt i fængslets cirkulære periferi. I hver celle placeres et vindue i muren ud mod omverdenen og i muren ind mod gården, hvor et vagttårn er centreret. På denne måde vil alle celler være oplyst, og principielt kan én vagtpost i tårnet overvåge hver en detalje i cellerne. Den indsatte ved ikke, hvem, hvor og hvornår, der overvåges, hvorimod borgeren førhen var bevidst om overvågningens karakter. Det er altså nu den blotte tanke om allestedsnærværende potentiel kontrol, der får den indsatte til at ligge under for magten.
Synlighed og uvidenhed bliver statens nye middel til magt, og således er Panopticon den arkitektoniske udformning af den idéelle magtudfoldelse, hvormed de få overvåger og kontrollerer de mange.
Idéen har gennem moderniteten i forskellig grad været implementeret i offentlige institutioner som skolevæsnet, sygehusvæsnet, politiet og det organiserede militær.

Teksten her kan ses som en klassisk grundtekst for temaet. Generelt opfatter Foucault objektivt magt som en produktiv faktor frem for en ren tvangskraft.

Brian Bloomfield

- In the right place at the right time: electronic tagging and problems of social order/disorder

Bloomfield kigger her nærmere på forholdet mellem teknologisk overvågning og løsning af sociale problemer. Han berører problematikken omkring overvågning som en virtuel magt, der ved sin forebyggende tilstedeværelse er med til at undertrykke sociale uorden.

Han fokuserer især på overvågningsmetoden kaldet ”electronical tagging”, hvor alt lige fra mennesker til fysiske objekter registreres elektronisk med henblik på at holde styr på, hvor personen eller objektet befinder sig. Bloomfield forholder sig som udgangspunkt negativt til denne form for overvågning, men

forsøger dog alligevel at sætte sig ud over den negative tilgang, og i stedet finde positive argumenter, der kunne tale for overvågningen.

Han opstiller derfor overvågningen, som et middel til opretholdelse af orden i samfundet; enten via forebyggende virkning eller via kontrol.

Jf. Habermas argumenterer Bloomfield for, at overvågning kan være med til at genoprette naturens orden, og derved gøre et samfund selvregulerende. Dette vil dog betyde, at samfundet bliver ”genopbygget” på elektronikkens principper.

Blandt andre positive argumenter for electronic tagging pointerer han, at det ikke skal ses som et onde, men derimod som en slags ”guardian angel”, der forhindrer børn i at blive bortført, kriminelle i at udøve kriminalitet, og demente i at forsvinde.

Han når gennem sin diskussion frem til, at spørgsmålet om overvågning altid vil være forbundet med en moralsk diskussion vedrørende, hvordan man ser på fænomenet. Bedst sagt af Bloomfield selv:

”Like any other technology electronic tagging is subject to interpretive flexibility: sinister and controlling or protective and productive, the meaning of electronic tagging is not determined by the technology but depends on who is representing it and their horizon of interpretation.”

David Lyon

- Surveillance, Visibility and Popular Culture

Ifølge David Lyon henter vi majoriteten af vores viden om overvågning fra populærkulturelle formater. Ved at sammenflette hovedargumenterne fra klassiske værker med mere moderne og alternative eksempler på overvågning, forsøger Lyon at diskutere begrebet i al sin ambiguitet. Lyons bidrag til diskussionen er dermed ikke en tendentiøs udlægning af, hvad overvågning er, men derimod eksempler på, hvad det kan være og hvordan det kan forstås.