John B. Thompson, kapitel 5:
Globaliseringen som sådan er ikke et nyt fænomen men startede allerede tilbage i 1830’erne med telegrafens udbredelse. Derudover tog den fart med de internationale nyhedsbureauers opblomstring nogle år senere, og yderligere sat i værk via elektromagnetiske bølger, hvor informationsoverførelser kunne fylde hurtigere end nogensinde før. Thompson definerer globaliseringen som aktiviteter, der finder sted på en næsten verdensomspændende arena, der ligeledes organiseres og koordineres efter en global målestok. Aktiviteterne involverer en gensidig afhængighed og de lokale aktiviteter i verden indretter sig således efter hinanden. Herbert Schillers teori, fremstillet i Mass Communication And American Empire, har særligt spillet en stor rolle for internationale kommunikationsforskninger. Schiller har det synspunkt, at de traditionelle kulturer gennem kommunikationens globalisering bliver ødelagt af vestlige værdiers indtrængen (herunder specielt store transnationale selskaber i USA). Thompson mener dog ikke at denne kritik er holdbar eftersom USA’s indflydelse (økonomisk derved kulturelt) er faldende i forhold til f.eks. Japan. Desuden ville det betyde at der skulle være en ”urørt” kulturarv som USA (vesten) kunne ødelægge. Thompson mener, at den har været berørt for længe siden.
Roger Silverstone, Media and Morality:
Silverstone eksemplificerer først og fremmest det, at man tager noget eller nogen ud af en kontekst og placerer det i en helt anden og ny sammenhæng som med den afghanske smed, der udtaler sig om 11. september i det amerikanske medie BBC. Kontrasterne stilles skrapt op, og vi får via de globale mediers udbredelse nu i højere grad mulighed for enten at kunne identificere os – eller tage afstand fra det vi ser. Vi er blevet verdensborgere med flere identiteter og tilhørsforhold, der gør os i stand til at interagere og forhold os til andre kulturer. Selvom noget er lokalt formidlet, er nutidens menneske i stand til at reflektere og sætte sig ud over den lokale formidling, netop i kraft af at vi lever i en globaliseret verden. En nyhed bliver gjort til en national konstruktion, der er tilpasset kultur og nationalitet. Medierne er en del af vores hverdag, men medierne kan heller ikke eksistere uden vores hverdag. Det er umuligt at forestille sig en globalisering uden medier. Medierne er et sted, hvor man konstruerer en moralsk orden. Derfor er det netop vores ansvar som medborgere, læsere osv. at være kritiske i den udlægning og viden, vi får præsenteret via medierne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar