Af Stig Hjarvard
Stig Hjarvard tager i sin tekst, Medialisering af Habitus, udgangspunkt i David Riesmans studier af socialkarakter og hans inddeling af de tre typer af socialkarakter strukturer.
Hjarvard bruger det ellers udfasede socialkarakter til at forklare og forstå mediernes betydning for habitusdannelsen.
Af Riesmans tre typer af socialkarakter strukturer (Den traditionelle, den indrestyrede og den gruppestyrede) er det særligt den gruppestyrede, der har størst relevans for Hjarvards videre beskrivelser af mediets indflydelse på habitusdannelsen.
Den gruppestyrede karakter (der i øvrigt er et resultat af samfundsmæssige revolutioner) er en karakterstruktur med fokus på forbrug og fritid. Den gruppestyrede karakter står overfor øget samkvem med mange mennesker, og grænsen mellem det velkendte og fremmede er mindre klar. Arbejdsrelationerne og arbejdet er også blevet personaliserede.
Hjarvard inddrager endvidere de sociologiske begreber stærke og svage bånd til at forklare mediernes rolle i habitus dannelsen. Her er parametre som interaktionens hyppighed, gensidighed, vedvarenhed og følelsesmæssig involvering bestemmende for hvorvidt en relation mellem to mennesker er af stærke eller svage bånd.
I et medieperspektiv er samspillet mellem stærke og sociale bånd centralt. Undersøgelser viser at mediernes påvirkning af dets publikum opnår bedst virkning hvis dette formidles gennem et mellemliggende led, typisk politisk aktive personer. De stærke bånd mellem en opinionsleder og individ i en gruppe er vigtige for det enkelte individs rettede opmærksomhed mod massemediet, der her betragtes som det svage bånd. Ansigt til ansigt kontakten er derfor ikke nødvendigvis den kontakt med det stærkeste bånd. Netop pga. mediets centrale rolle som integreret del i menneskers liv kan medierede relationer både formidle stærke og svage bånd.
Med stærke og sociale bånd taler Hjarvard også om medier og selskabelighed. Det er netop omgangsformen selskabelighed, der er centralt for den gruppestyrede karakterstruktur og her har mediet igen en vigtig rolle for selskabeligheden.
Selskabelighed har en typisk halv privat, halv offentlig karakter. Kravet til deltagerne er at disse kan balancere mellem det formelle og uformelle, den private og offentlige side af deres person. Det vil være underligt hvis en person åbnede fuldstændigt op for sine følelser, men også hvis en person mødte op i sit stiveste puds og ikke kunne slappe af.
Mediet indbyder til selskabelighed og dette kan netop balancere mellem det formelle og uformelle og skabe en slags ”middle region” (jf. Meyrowitz) for sit publikum.
Del 2: s. 271-285
Karakteristika for blød individualisme:
Riesman har tre pointer, der betegner den gruppestyrede karakter (= den bløde individualisme):
1) Habitusdannelsen sker i interaktion med samtiden (ikke fortiden).
3) Anerkendelse er vigtig for justering af selvfølelse og adfærd.
Medierne præger habitusdannelsen på de tre punkter:
Ad 1) Interaktion med samtiden
§ Medierne har forøget stofskiftet mellem det store samfund og den individuelle habitusdannelse, pga. den øgede modtagerorientering og teknologisk fleksibilitet i medierne.
Ad 2) (Re)produktion af habitus
§ Medierne rejser både problemer og tilbyder løsninger, som individet tager afsæt i sin begrundelse af valg af livsstil. Bl.a. i måden man kommunikerer om sine valg (Henrik Dahl).
§ Den livsstil som individet ser i tv’et, er på den ene siden individets egen livsstil, og på den anden side mediets konstrueret livsstil. Kontinuerlig tv-sening gør, at den tilbudte livsstil i tv, kommer til at indgå som et element i individets fortolkning af sin verden.
§ Journalistikken fungerer som den ”fjerde servicemagt”. Den informerer ikke kun, men rådgiver også det enkelte individ om livsområder. Journalistikken er et hjælpemiddel/en livshjælp, som en rollator er det for en dårlig gående.
Dvs. Habitus formes af medierne mellemkomst (Eide).
è Medieforbrug afspejler ikke kun allerede eksisterende habitus, men er også med til kontinuerligt at (re)producere habitus og opdatere livsstilen.
Ad 3) Anerkendelse af individet
§ Behovet for anerkendelse er betydelig større i dag.
§ Axel Honneth beskriver tre anerkendelsestyper i det moderne samfund:
a. Anerkendelse af følelsesmæssig karakter (kærlighed fra familie)
Giver -Giver selvtillid. b. Anerkendelse af fornuftmæssig karakter (lige behandling, stemmeret)
Giver -Giver selvagtelse. c. Anerkendelse af både følelsesmæssig og fornuftmæssig karakter (tilhørsforhold og
fællesskab på fx arbejde, i politisk organisation mv.)
Giver -Giver selvværd § Medierne skaber nye interaktionsrum og –former, hvori de tre anerkendelsestyper kan finde
sted, samt ændrer de måder, som anerkendelse foregår på (Fx på Facebook indikeres individets social position).
§ Medierne ændrer de normative grænser for krænkelse og anerkendelse i det sociale spil (Robinson Ekspeditionen og X-Faktor).
§ Medierne har gjort, at anerkendelse i højere grad foregår i det offentlige rum frem for det
private.
Konklusion
Medierne har øget individets behov for
- samfundsorientering
- vedvarende kontakt til og monitorering af den større verdens normer
- anerkendelse,
hvilket har skabt en almen forandring i den sociale karakterdannelse (habitusdannelse).
Der sker en medialisering af habitus.
Medialiseringen har skabt en infrastruktur for kommunikation og interaktion, der på en og samme tid understøtter en blød individualisme og svage sociale bånd!
”My Best Day – Managin buddies and friends”:
I efteråret 2002 foretog Naomi S. Baron en indholdsanalyse af 190 ”away messages”, som studerende havde skrevet på det online sociale netværk kaldet AIM (Away Istanst Message).
Alle beskeder havde det grundlæggende formål, indirekte, at fortælle, at afsenderen ikke var til stede på det pågældende tidspunkt – hvilket personen i de fleste tilfælde dog var alligevel. Derudover fremkom det af analysen, at beskederne kunne opdeles i to grundlæggende formål; enten bestod de af informationer som indledning til en samtale eller også var de skrevet for at underholde.
Et eksempel på en besked af informationer som indledning til en samtale var ”Gør rent”. Formålet med denne besked, var at gøre opmærksom på, at afsenderen ikke var til stede, pga rengøring, men samtidig at han/hun kedede sig og håbede, at nogen ville reagere på beskeden og skrive tilbage.
Noami S. Baron beskriver, at away messagers gør det muligt, at udtrykke en masse personlig mening til en masse ting, og det er en tjeneste for personlige behov og et lettilgængeligt udtryksmiddel.
Baron refererer efterfølgende til den senere opblomstring af det verdensomspændende sociale netværk facebook, der til at starte med tilbyder; Information om dig selv, sociale tilhørsforhold, online interaktion. Udviklingen frem mod dette starter i november 2003, hvoreftr sitet udvikler sig som nedenfor vist:
Nov. 2003: Universitetsstuderende Mark Zuckerberg laver en traditionel facebook site for hele Harvard uni. (Normalt er det bare for hver enkelt campus)
Feb. 2004: TheFacebook.com går online og på en måned bliver ¾ af Uni oprettet som brugere
Juni 2004: 40 institutioner er med og hedder nu bare Facebook.com
Sep. 2004: Brugertallet er en kvart milli
Sep. 2005: Sitet bliver åbent for high schools i Amerika
Sep. 2006: Alle med en email verden rundt har mulighed for at oprette sig som bruger
Baron laver en rundspørge af facebook-brugerenes adfærd på sitet. I grove træk er resultatet af denne undersøgelse, at lidt flere kvinder bruger facebook end mænd. Dog har mænd et bedre indgående kendskab til de forskellige funktioner på sitet, herunder the messages funktion, the wall function og the poking function.
Dertil er selve kendskabet til og brugen af privacy settings langt fra udbredt blandt brugerne. Blot 1/3 af respondenterne i undersøgelsen har ændret deres private indstillinger og endnu mere interessant er det, at 1/5 ikke engang vidste, at private indstillinger var en mulighed. Baron mener, at dette er en kontekvens af, at brugerne har fået den opfattelse, at det er dem, der ejer facebook – hvilket det jo ikke er! Og så længe (de tror) de ejer facebook, er det jo ikke nødvendigt at beskytte sine personlige oplysninger. Og slet ikke, når de andre brugere blot er ens medstuderende. Det, de bare glemmer at tage højde for, er, at facebook jo inden længe blev et verdensomspændende kultfænomen.
Afslutingsvis sammenligner Baron brugen af IM away messages med brugen af facebook. Der tegner sig en tydelig tendens til, at IM mere er en sekudær aktivitet, idet brugerne har IM åbent i timevis ved siden af det, de ellers laver på computeren. Til modsætning logger brugerne på facebook af og på, hvilket gør aktiviteten langt mere primær og kocentreret og dermed kortere.
”Facebook enables you to present yourself on your best day, AIM is a direct line to the user
and their state of mind at any given time.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar