Consumer Culture & Postmodernisme

Af Mike Featherstone

Begrebet postmodernisme:

Mike Featherstone starter i sin tekst ud med at argumenterer for, at postmodernisme er et ord, der i dag skal bruges med stor forsigtighed. Han mener et af problemerne med postmodernisme er at, det er ”in”/smart/fashionable og alligevel irriterende svært at definerer.

The Modernday dictionary of Received Ideas skriver om ordet postmodernisme: ”This word has no meaning”.

The Independent, 24. december 1987 skriver: ”Use it as often as possible”.

Og et årti tidligere annoncerede en avis: ”Postmodernism is dead”.

De ansvarlige:

Kritikere mener at de betalte teoretikere føler sig forpligtede til at opdage/opfinde teoretiske bevægelser, fordi deres jobs afhænger af det. Jo flere teoretiske bevægelser de opdager jo mere succesfulde har de været (Pawley, 1986).

Featherstone mener;

· Selvom mange kritikere bruger ordet negativet, har begrebet postmodernisme fanget et større middelklasse publikum, hvilket kun meget få akademiske termer tidligere har gjort.

· Begrebet formår også at beskrive nogle af de kulturelle ændringer vi på nuværende tidspunkt gennemgår.

Postmodernistiske fænomener:

Featherstone starter med en hurtig opremsning af de kunstneriske, intellektuelle og akademiske felter, hvor man har brugt begrebet postmodernisme, han nævner: Musik, Kunst, fiktion, film, drama, fotografering, arkitektur, litteratur teori, filosofi, antropologi, sociologi og geografi.

Begrebet Postmodernisme er blevet et diffust begreb for publikummer i forskellige nationer og i internationale sammenhænge. Han mener der skal være mere opmærksomhed på udviklingen hos ens ”Naboer”.

Familiære temaer:

Modernity Postmodernity

Modernité Postmodernité

Modernization Postmodernization

Modernisme Postmodernisme

Modernity:

Moderniey/ modernitet er når noget står i kontrast til det traditionelle og indikerer en progressiv økonomisk og administrativ rationalisering og differentiering af den sociale verden (Weber, Tönnies, Simmel).

Postmodernity:

For at snakke om begrebet postmodernitet/postmodernity, antager man at der har været et afbræk fra moderniteten. Dette afbræk skal involvere en ny social totalitet, med sine egne afgrænsede organiserings principper. Dette afbræk og disse ændringer har Baudrillard og Lyotard b.la. beskrevet (side 3 nederst). De antager begge, at der sker en bevægelse mod en post-industriel tidsalder.

Modernité:

Modernité (Fransk). Inden for dette begreb ses modernitet som;

Det moderne livs evne til, succesfuldt at give mening til den manglende afgrænsning af tid og rum. Opgøret med traditioner. Følelsen af respekt og følsomhed over for det flygtige.

Postmoderité:

Dette beskriver Featherstone via et eksempel. Jameson Hotel eksempel: Når et rum tvinger den opserverende til at udvide sit sanseindtryk og kropslige oplevelse. Trods Jamesons fine beskrivelse, mener Featherstone ikke dette giver et indblik i hvordan individer fra forskellige baggrunde oplever hotellet og hvordan de inkluderer det i deres hverdag.

· Featherstone mener man skal undersøge de kulturelle anvendelser og balancer der foregår i produktionen, klassifikationen, cirkulationen og forbruget af postmoderne kulturelle produkter.

Modernization:

Dette begreb bruges også ofte i forbindelse med industrialisering, videnskab, teknologi, det kapitalistiske verdensmarked, urbanisering og andre infrastrukturelle elementer.

Postmodernization:

Featherstone understreger han vil beskrive postmodernization ud fra den ovenstående beskrivelse af modernization, der henviser til en ny social rang og et epokeskifte.

Baudrillard beskriver begrebet postmodenization uden direkte at nævne det. Men han beskriver hvordan det gør at sociale relationer bliver diffuse og hvordan vi ikke længere kan snakke om klasser. Han kalder det ”The end of the social”.

Modernisme vs. postmodernisme

De fleste teoretikere, tøver med at se postmodernisme som begyndelsen til en ny fase i samfundet, da de ser det som en del af kapitalismen.

De grundlæggende karakteristika for modernisme er æstetisk selvbevidsthed og refleksion, afvisning af narrativ struktur til fordel for samtidighed og montage, udforskning af virkelighedens paradoksale, tvetydige og usikre natur og forkastelse af idéen om en integreret personlighed til fordel for vægtning af det ustrukturerede, mekaniserede subjekt.

Begrebet postmodernisme blev brugt første gang i 30’erne af Frederico de Onis til at indikere en mindre reaktion på modernismen. I 60’erne bliver begrebet populært i New York, hvor det benyttes af unge kunstnere, forfattere og kritikere. De definerer begrebet som en bevægelse, der kommer ud over den udmattede høje modernisme. Op gennem 70’erne og 80’erne får begrebet bredere anvendelse inden for arkitektur, film, teater, musik og teoretiske samfundsdiskussioner.

De grundlæggende karakteristika for postmodernisme inden for kunstformerne er: Udslettelse af grænsen mellem kunst og hverdagsliv, kollaps af hierarkiske skelnen mellem høj- og massekultur, en stilistisk promiskuitet, der begunstiger eklekticisme (intuition), sammenblandingen af parodier, ironi, leg og fejrer kulturens overfladiskhed, afvisningen af den kunstneriske producents originalitet/geni, og antagelsen at kunst kun kan være gentagelse.

Den negative indstilling til postmodernisme

Teoretikerne Daniel Bell og Jameson har begge en negativ indstilling til begrebet postmodernisme. Førstnævnte benytter religion til at argumentere for bevægelsens negative indflydelse på samfundet, hvorimod Jameson benytter den marxistiske utpopi.

Den positive indstilling til postmodernisme

Postmodernisme er en metode til kritisk analyse, som åbner op for ironi, intertekstualitet og paradokser. Den postmoderne sociologi fokuserer på den måde, teorier er opbygget på og deres skjulte antagelser.

Problemet er, man kan i forsøget på at producere en sociologisk forståelse for postmodernisme som metode til kritisk analyse, ikke kan undgå totaliseringer, systematiseringer og legitimeringer – man må i stedet undersøge specifikke sociale og kulturelle processer og produktionen af ressourcer til viden.

De tre aspekter af postmodernismens kultur

1) Kunstverdenen og de akademiske og intellektuelle felter:

· Fokus på økonomien af symbolske varer.

· Kunstnere, akademikere og intellektuelle betragtes som specialister i symbolsk produktion.

· Begrebet postmodernisme kan manipuleres af de tre felter som del af magtkampen mellem dem.

2) Ændringer i den bredere kulturelle sfære.

· At anskue postmodernisme på en andet kulturelt niveau kaldet den kulturelle sfære.

· Selve produktionen, forbruget og cirkulationen af symbolske varer.

3) Ændringer i forskellige gruppers hverdagsrutiner og oplevelser.

· Reaktioner på de to ovenstående processer.

· Grupper bruger nye betydningsregimer for at skabe nye midler til oplysning.